Aktuelt


 

Flyvende Breve - Sange af Benny Andersen
torsdag den 13. november kl. 19:00


Med kærlighed, ydmyghed og respekt kaster Flyvende Breve sig ud i egne fortolkninger af Benny Andersens kendte og mindre kendte sange: Fra Svantes Viser, fra Rosalinasangene og fra de senere sange om næsten alt mellem Himmel og Jord. Om livet og (næste)kærligheden. Om smerten, melankolien og utilstrækkeligheden. Men altid med humoren - og på trods - troen på og glæden ved livet som grundtone. Det er sange de har levet med og sunget med. Sange der er blevet en del af deres fælles kultur. Det er sange ”til enhver der har elsket og lidt”. De synger og spiller sangene og fortæller historierne. Benny Andersen og Poul Dissing er her ikke mere – men sangene lever. Heldigvis! Tak for dem og tak for sangene! Flyvende Breve sender dem videre. Flyvende Breve består af de rutinerede musikere: sangeren og fortælleren Jakob Kiørboe, pianisten Johannes Madsen, og guitaristen Jens Albert Nielsen.



Varighed: 2 timer inkl. pause, hvor der kan købes drikkevarer samt kaffe og kage i cafe Ellen
Billetpris 150 kr. • 120 kr for medlemmer af Foreningen Kunstnergaarden.
Betaling på mobilpay 92781 eller ved indgangen.
Reservation nødvendig: Send sms til tlf. 7178 7943 eller e-mail: wittchen@youmail.dk